Musik i Nordjylland - April 2021

Dag

Kl.

Sted

Arrangement

to 8 19 Maskinhallen Skolegade 8, Frederikshavn   Udsat til 12. august?

TUE WEST BAND 

Med et nyt album i hånden, tager sangskriveren og musikeren på turné, med en varieret kvartet. En musikalsk og poetisk rejse gennem nye sange og det velkendte bagkatalog. Siden debuten i 2003, har Tue West været en fast bestanddel af en stor generation af dansksprogede sangskrivere. Bag ham ligger 7 albums af forskellig karakter, med skiftende retninger og et åbenlyst behov for at afprøve muligheder og søge nye kreative horisonter. Det nye albums inspiration kigger både bagud mod 70’ernes og 80’ernes autodidakte og guitarprægede rockkoryfæer, men også fremad mod nye musikpoetiske jagtmarker, med modersmålet og den personlige stemmeføring i fokus.

Tue West udgiver nyt album i efteråret 2020, og sangene tager udgangspunkt i en ny musikalsk rute for den dansksprogede sangskriver. En rute fundet i de mørke vintermåneder, lige inden verden gik i stå.

Albummets inspiration kigger både bagud mod 70-80’ernes autodidakte og guitarprægede rockkoryfæer, men også fremad mod nye lyriske jagtmarker, med modersmålet og en vedblivende personlige stemmeføring i fokus.

Uvidende om hvad der ventede os alle i 2020 affødte den nye retning og sound en bunke sange om selviscenesat isolation, det paradoksale ved frihed og det simple og poetiske ved livet.

Bandet er :
Jeppe Gram : Trommer
Albert Raft : Bas, Keys, Saxofon, kor
Line Marianne : Keys, Bas, Vokal
Tue West : Guitar, Klaver, Vokal

fr 9 20 Det Musiske Hus Rådhus Allé 98, Frederikshavn 
Udsat?

BRYAN ADAMS TRIBUTE 

et af de bedste og mest autentiske tribute shows der findes, ikke kun i Danmark men også i udlandet, hvor de 5 nordjyske musikere for alvor fik fat i 2017-18 med koncerter i både Schweiz, Belgien, Holland, Tyskland og Norge.

Fredag d. 09. Maj 2021 kan kan du forvente et tændt band, der gengiver klassikere som Summer of 69, Cuts Like A Knife, Run To You, Everything I Do og mange andre Adams klassikere.

Den danske Bryan alias Claus Hassing fuldender billedet af, at man lytter til originalen, og de der har hørt bandet før, ved at BRYAN ADAMS TRIBUTE er garant for et tribute show i høj klasse.

 
fr og lø 9 og 10 fr: 20 

Lø: 16 og 20

Arena Nord, Harald Nielsens Plads 9, Frederikshavn Udsat. 

MUSICALSUCCESEN MIDT OM NATTEN VENDER TILBAGE 

Fra februar 2021 sendes musical-succesen Midt om natten atter en gang på en omfattende Danmarksturné, som både skydes i gang og afsluttes med en længere spilleperiode i Tivolis Koncertsal.

En af de senere års helt store danske musicalsucceser, Midt om natten, vender nu tilbage. Musicalen, der indeholder en række af Kim Larsens og Gasolins største hits, spillede i 2018 og i 2019 for fulde huse i Tivolis Koncertsal og det meste af Danmark – og er i alt blev set af flere end 180.000 begejstrede publikummer. Midt om natten fik re-premiere i vinteren 2020 i en fornyet version, der lagde sig endnu tættere op ad den originale handling i den kendte og elskede danske spillefilm fra 1984 – og efter mange opfordringer vender hit-musicalen atter en gang tilbage. Der er udsigt til et rørende gensyn med Benny, Arnold, Susan Himmelblå, Tusindfryd, og alle de andre skæve eksistenser fra Haveje, ligesom en perlerække af hits fra filmen som Papirsklip, Tik Tak og Midt om natten igen vil lyde fra scenen. Musicalen bliver, ud over de mange kendte hits fra Midt om natten, toppet op med sange som Langebro,This is My Life, Tarzan Mamma Mia, Joanna og Vi er dem de andre ikke må lege med – træfsikre hits fra både Kim Larsens og Gasolins´ bagkatalog.

Midt om natten tilbage i fornyet version – endnu tættere på filmen

Interessen for musicalen Midt om natten og Kim Larsens og Gasolins hits er overvældende over hele landet, og det har derfor ikke skortet på opfordringer til at sætte musicalen op igen. Nu får publikum over hele Danmark igen mulighed for at opleve succesforestillingen. Midt om natten er en co-produktion mellem Tivoli, Langkjær Entertainment og Live Nation.

Solide kræfter på opgaven

Til at løfte genopsætningen er det lykkedes producenterne at samle et stærkt hold af både rutinerede og nye performere. Holdet tæller bl.a. Gustav Wolter, der i 2018 fik sit gennembrud i rollen som den oprørske Benny, der i filmen blev spillet af Kim Larsen selv. Derudover kan publikum bl.a. opleve Allan Mortensen som vagabonden Tusindfryd, Jimmy Jørgensen i dobbeltrollen som brugtvognsforhandleren Charles/Rockerleder. Stortalenterne Lea Thiim Harder spiller rollen som den søde som Susan Himmelblå – og desuden medvirker et stort ensemble og band, der tilsammen tæller mere end 30 personer.

Handlingen kort: Midt om natten udspiller sig i København i midten af 1980’erne: en tid, hvor frihedsdrømme, kærlighed og spirende oprør blomstrede. Vennerne Arnold og Benny opretter i protest mod det politiske styre minifristaden Haveje. Haveje skal virkeligøre drømmen om et samfund, hvor der er lighed, frihed og broderskab samt masser af kærlighed. Det sorgløse liv på Haveje varer dog kun kort. Snart sætter stoffer, rockere, boligspekulanter og ikke mindst købmandens kønne datter, Susan Himmelblå, det tætte venskab mellem Arnold og Benny på en alvorlig prøve.

Hele Danmarks spillemand hyldes I 1968 blev Kim Larsen folkeskolelærer, og kort efter dannede han sammen med Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Bjørn Uglebjerg gruppen Gasolin’. Siden overtog Søren Berlev trommestikkerne. Gasolin’ udgav 12 albums i perioden 1969 frem til opløsningen på Bornholm i 1978. I 1973 udgav Kim Larsen sin første soloplade med titlen Værsgo, der i dag er med i Statens Kulturkanon. Kim Larsens mange udgivelser som solist og i grupperne Gasolin´, Bellami og Kim Larsen & Kjukken har gjort ham til folkeeje. Sange som Køb Bananer, Rabalderstræde og Som et strejf af en dråbe er kendt af de fleste.

Han var medforfatter til filmen Midt om natten fra 1984, som han selv spillede hovedrollen i sammen med Erik Clausen. Med 922.000 solgte biografbilletter er filmen blandt de mest sete danske biograffilm nogensinde. Albummet Midt om natten, der udkom året før filmen er solgt, i svimlende 650.000 eksemplarer. Det er fortsat det bedst sælgende danske album nogensinde. Det er musikken herfra, krydret med andre af de største Kim Larsen- og Gasolin-hits, som udgør musiksiden i musical-versionen.

MUSICALSUCCESEN VENDER TILBAGE I NY VERSION Langkjær Entertainment og Live Nation præsenterer i samarbejde med Tivoli forestillingen Midt om Natten.

En af de senere års helt store danske musicalsucceser, Midt om Natten, vender nu tilbage. Musicalen, der indeholder en række af Kim Larsen og Gasolins største hits, spillede i 2018 for fulde huse i Tivolis Koncertsal og det meste af Danmark – og blev set af flere end 150.000 begejstrede publikummer. Nu vender hit-musicalen tilbage, og denne gang i en fornyet version, der lægger sig endnu tættere op ad den originale handling i den danske biografsucces, så der er udsigt til et rørende gensyn med Benny, Arnold, Tusindfryd, Susan Himmelblå og alle de andre skæve eksistensen fra Haveje. Ligesom en perlerække af hits fra filmen som Papirsklip, Tik Tak og Midt om natten igen vil lyde fra scenen. Musicalen bliver, ud over de mange kendte hits fra Midt om natten, toppet op med sange som Langebro, Kvinde Min, Tarzan Mamma Mia, Rita og Vi er dem de andre ikke må lege med – træfsikre hits fra både Kim Larsen og Gasolins´ bagkatalog.

MIDT OM NATTEN TILBAGE I FORNYET VERSION – TÆTTERE PÅ FILMEN Interessen for musicalen Midt om Natten og Kim Larsen og Gasolins hits var i foråret 2018 overvældende over hele landet. Alene i Tivolis Koncertsal blev forestillingen set af 90.000 publikummer. Mange måtte gå forgæves, og det har derfor ikke skortet på opfordringer, til at sætte musicalen op igen. Nu får publikum over hele Danmark igen mulighed for at genopleve succesforestillingen – nu i en fornyet udgave med et endnu tættere afsæt i det originale filmmanuskript af Kim Larsen, Erik Balling og Henning Bahs – og meget mere plads til Kim Larsens gyldne evergreens. Midt om natten er en Co-produktion mellem Tivoli, Langkjær Entertainment og Live Nation.

ma 12 19,30 det musiske hus, frederikshavn Udsat?

De 3 Musketerer - Én for alle, alle for én…og tre for en 10'er.

Figaros og Den Ny Operas opdaterede udgave af "De tre Musketerer" tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik. I denne sværvægter af en forestilling spilles, synges og danses alle roller i fuld scenografi, lys og kostumer af Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen.

De tre musketerer, Portos, Atos og Aramis, franske elitesoldater ”with a license to kill”, opdager et ondskabsfuldt komplot, der skal vælte den franske trone. De tager den unge D’Artagnan under deres vinger, og sammen kaster de fire helte sig ud i kampen for at afsløre komplottet og redde ikke bare den franske trone og Dronning Annas ære og ægteskab, men hele Europas fremtid.

Det bliver som altid et festfyrværkeri af smukke sange, morsomme islæt, og vi ved, at vores gæster elsker Figaros. ? Pressen skrev: Der er altså noget at glæde sig til, Figaros er et unikt fænomen i dansk turné teater.

Arrangør: Frederikshavn Teaterforening

fr 19 19,30 det musiske hus, frederikshavn Udsat?

Sommer i Tyrol – Folkeoperette for hele familien

Folketeatret puster igen støvet af en kendt og elsket operette: Fra Frøken Nitouches kloster over Cassiopeias stjernehimmel rejser vi nu til de østrigske alper til en munter Sommer i Tyrol.
Her klinger de kendte og elskede toner fra sange som Ja, ja, ja - nu kommer jeg og Man kan jo ikke gøre for at man har charme, mens der på gæstgivergården "Den hvide hest" hersker en stemning af rent halløj på tyroler-hotellet. Overtjener Leopold har forelsket sig i værtinden Josepha, som er forelsket i undertøjsfabrikant Sülzheimer, som mest er forelsket i sig selv, indtil han møder den charmerende, læspende Clara.

Amorinerne flyver forvildede rundt over alpetoppene og vikler sig ind i en tvist mellem de konkurrerende fabrikanter Sülzheimer og Møller, om hvorvidt den nyopfundne undertøjs-heldragt skal knappes forfra eller bagfra. Først da selveste Kejser Franz Joseph træder til, finder både knapper og kærlighed deres rette plads.

Medvirkende: Jesper Groth, Troels Malling, Karsten Jansfort, Marie Mondrup, Søren Hauch-Fausbøll, Clara Ellegaard Stegger, Meike Bahnsen, Niels Anders Manley, Morten Bo Koch, Kristoffer Sass og Maria Corydon.

Arrangør: Frederikshavn Teaterforening

17 20 Vendelbohus Nørregade 22, 9800 Hjørring Udsat? 

Walter Trout & Blindstone

Oplev amerikanske Walter Trout vride toner ud af sin guitar og fremtrylle eventyrlige strofer.

Walter Trout (US) Er en verdenskendt blues guitarist og sing a song writer, der har turneret i hele verden. Hans kalender for foråret 2021 er booket op i hele Europa, USA samt andre steder i verden. 

Her får du muligheden for en intim koncert, med en der normalt spiller of mange tusinde mennesker. Så glæd dig til en kæmpe oplevelse.

18 16 Frederikshavn kirke Udsat? 

Frederikshavn Teaterforening præsenterer: LENE SIEL 

En eftermiddag med skønne toner i Det Musiske Hus. Vores bysbarn Lene Siel sætter os alle i en stemning hvor roen, nærværet og de skønne toner får hverdagens mange gøremål til at bliver skubbet lidt til side.

Der vil være 2 numre sammen med Fladstrand Koret – og det dygtige kor vil understrege de smukke toner i salen.

to 22 19 knivholt hovedgård, øSTRE LADE, frederikshavn Udsat? 

kNIVHOLTS VENNER ARRANGERER Irsk musik: the irish waterfalls

Madkurven, eller hvad man ønsker at spise, medbringes.
Øl, vand, vin og kaffe købes på stedet til sædvanlige billige priser.
Tallerkener, gafler og knive kan lånes til 10 kr pr. sæt.
Glas og kopper er på stedet.
Der sælges også irsk kaffe.

Tilmelding:

Vagn Clemmensen. vagn@clemme-holding.dk., Tlf.: 40 25 97 15

to 22 20 Maskinhallen Skolegade, frederikshavn Udsat? 

ELISABETH TILBAGE PÅ LIVE SCENEN – 

som opfølgning på udgivelsen af sit nyeste og roste album ’Rettidig Ømhed’ som udkom 16. august 2017 – på hendes 60-års fødselsdag. Elisabeth er klar til at præsentere sangene fra det nye album (plus naturligvis højdepunkter fra det omfattende bagkatalog af sange til både Voxpop, solo-karrieren og andre artister) 

LIVE med sit orkester bestående af fire unge århusianske mænd med en gennemsnitsalder på ca. 42 somre! Allerede på albummets åbningsnummer ’Natten er bare nat’ hører man tydeligt, at Elisabeth og hendes uimponerede musikere ikke har glemt rocken. Elisabeth sparker døren ind og synger ærligt om den moderne kvinde, der hos Elisabeth er faretruende tæt på at sætte sig selv over styr i sine krav til det hele. ”Musikalsk er Elisabeth ganske direkte på albummet, der består af enkle og guitarbårne rockmelodier, som uden besvær antænder de ulmende sange. 

Elisabeth selv har en imponerende frisk og stærk vokal, der uden problemer sætter retningen på et uforfærdet album fra en stærk sangskriver” GAFFA Elisabeth Gjerluff Nielsen var svær at overse, da hun i begyndelsen af 80erne brød igennem med det forrygende pop/rockband Voxpop som skabte opmærksomhed med deres skarpe tekster og betragtninger samt energiske sceneoptræden.

Voxpop blev springbrættet til en solokarriere som startede i 1984 med albummet ’Elisabeth’, som bl.a. indeholdt storhittet ’En sømand som dig’ og ’Hud mod hud’. Siden kom ’Lystens Ø’ og ’Sotto Voce’ hvor titelsangen også blev et stort hit. Siden er der med jævne mellemrum udkommet albums fra Elisabeth, og den nyeste roste udgivelse ’Rettidig Ømhed’ er sangerindens 10. voksen-album, og udkom 16. august 2017 – på sangerindens 60-års fødselsdag. 

Elisabeth Gjerluff Nielsen har sideløbende med sin egen musik-karriere også været flittig som tekstforfatter for andre og har bl.a. skrevet store sange som ”Jeg vil la lyset brænde”, ”Brændende Læber” og ”Holder øje med dig” til Ray Dee Ohh, Søs Fenger, Lis Sørensen og mange andre.

 fr 23 21 Fårup  Skovhus
Udsat? 

Zididada 

var på alle folks læber i 1998, da de udsendte deres første single “Please ya, Lisa”. Året efter udkom debutalbummet “Welcome to Zididada”, som solgte over 40.000 eksemplarer, og succesen blev fulgt op af duoens andet album “Have a Zididada Day”, som udkom i år 2000.

Nu havde Zididada for alvor slået sig fast på den danske musikscene, og da hittet “Zididada Day” blev kåret som Årets Radiohit til “Danish Music Awards 2001”, var der ikke længere nogen tvivl om Zididadas evne til at skrive nogle af landets bedste popnumre.

Zididada forsøgte sig i 2004 til det Danske Melodi Grand Prix, hvor de sluttede på en flot 2. plads med sangen “Prinsesse”.

Dørene åbnes kl. 19 og koncerten starter kl. 21.00.

Koncerten har varighed af 2 x 45 minutter.

 
24 20 Det Musiske Hus Rådhus Allé 98, Frederikshavn Udsat? 

ALBUM 3:  FLEETWOOD MAC, RUMOURS

ALBUM er et fælles musikprojekt mellem en række spillesteder, professionelle musikere, talenter og unge teknikere – i Nordjylland.

Vi har tidligere spillet Eagles, Hotel California og David Bowie, Ziggy Stardust. Denne gang tager vi på landevejen med Fleetwood Macs klasiker og 40 millioner splgte album: Rumours.

Glæd jer til en aften med et helt album – fra start til slut – en pause – og derefter et sæt med hits.

Samme aften vil du også fra bandet høre Nordjysk, originalkomponeret musik – som er en vigtig del af ALBUM. Vi arbejder for at bringe de Nordjyske musikere og talenter ud på scenenerne – midlet er klassikerne – målet er at præsentere publikum for musik, de ikke har hørt før.

ALBUM 3 spiller:
15. april Aabybro
16. april Aars
22. april Støvring
23. april Frederikshavn


Tekst fra Wikipedia (Eng)

Rumours er Fleetwood Macs elvte studioalbum. Det blev udgivet den 4. februar 1977. Bandet ønskede at tappe ind i den kommercielle succes, de havde opnået, men kæmpede internt med skænderier, skilsmisser og afhængighed af stoffer før indspilningen startede. Rumours studio-sessionerne var stærkt præget af de interne stridigheder, og det kom til at præge albummets tekster – men forsinkede færdiggørelsen.

Rumours blev yderligere forsinket i mixningen, men blev endelig klar i starten af 1977. Herefter fulgte en verdensomspændende tour. Rumours nåede til tops på både US Billboard 200 og Britiske bestseller lister og blev bandets mest succesrige udgivelse. Sangene “Go Your Own Way”, “Dreams”, “Don’t Stop” og “You Make Loving Fun” blev udgivet som singler, som alle nåede i USA top 10.

Albummet fik Grammy Award for årets album i 1978, og siden har Rumours solgt over 40 millioner eksemplarer over hele verden, hvilket gør det til et af de bedst sælgende albums gennem alle tider. Albummet fik bred anerkendelse fra kritikere, med ros centreret om sin produktionskvalitet og harmonier, der ofte var afhængige af samspillet mellem de tre vokalister hvilket har inspireret masser af musikere og bands efterfølgende.

fr  30 20 Maskinhallen Skolegade 8, Frederikshavn 
Udsat? 

SHADES OF BLUE 

”Sublimt sammentømret, teknisk suverænt og med et musikalsk overskud af uanede højder.” Sådan lød motivationen, da Shades of Blue – ved den nyligt afviklede Danish Music Awards Blues på Turbinen i Randers – vandt Blues Liveprisen 2018. Det var en beæret kvartet, der efterfølgende gik på scenen for at modtage den lille, men vægtige jernfugl.

”Vi har øvet os. Og vi er blevet bedre,” som bassist Morten Brauner sagde det med et lunt glimt i øjet, da DMA-statuetten blev overrakt.

Prisen er ikke det eneste Aarhus-gruppen kan fejre. Netop i år er det nemlig 30 år siden Shades of Blue blev dannet. Gennem årene har bandet givet et utal af koncerter på scener i ind- og udland og spillet for et publikum, der tæller fans i alle aldre. Koncerterne er det levende bevis på, at Shades of Blue placerer sig i en kategori for sig. Som det lyder i en anmeldelse fra Aarhus Jazz Festival:

”James Loveless synger med en ubesværet sjælfuldhed, fylde og timing, der er de færreste beskåret. Uffe Steen optræder opfindsomt og virtuost med den jazzede tilgang, der gør hans bluesspil ulig alle andres på den danske scene. Og Morten Brauner og Claus Daugaard er måske den bedste rytmesektion i dansk blues, med deres klippefaste og altid veloplagte melodiske spil og deres gode kontakt til solisterne.” (Bluesnews)

Shades of Blue’s helt særlige nerve og autenticitet er mere end intakt her tre årtier efter, at bandet spillede sin første koncert. Forsanger James Loveless er vokset op med blues og gospel i Florida. Rødderne slår ikke bare igennem, når han synger, men også i hans rolle som sangskriver. Hans stilsikre originalnumre med iørefaldende hook-lines er et stærkt og ægte bud på en respektfuld nytolkning af bluesen. Sangene giver gruppen et ekstra dynamisk gear og frirum til at ’lege’ ved koncerterne. Udover egne numre tager Shades of Blue også bluesklassikere fra mestre som Muddy Waters og Howlin’ Wolf under kærlig behandling.

”Efter at have spillet sammen alle disse år, føler vi os stadig tændte og privilegerede, når vi går på scenen. Det er fantastisk at kunne dele hinandens selskab og sammen gøre det, vi alle brænder for: Playing the blues!”

       
   
       
   
       
   
         

tilmeld dit arrangement

Opdateret 02. april 2021 af Søren Berg Olesen