Musik i Nordjylland - December 2017

Dag

Kl.

Sted

Arrangement

Pris

9 13,30
(stadig billet- ter)

 og 15,30
(Udsolgt)

Musikkens Plads 1, Aalborg Aalborg Symfoniorkester - Familiejulekoncert

Nu er det jul igen I. Kom og vær med til Aalborg Symfoniorkesters traditionsrige julekoncert, hvor orkestret sammen med Aalborg Kommunes skolekor garanterer julestemning for publikum i alle aldre.

"Julen er over os, rundt om os og i os.
Modstand er nytteløst, intet kan befri os.
Dog er der et, der hjælper en smule,
Simpelthen selv, at begynde at juble."

Piet Hein

Varighed: 60 min.

Medvirkende:

Dirigent: David Riddell

Solist: Trine Gadeberg.

50 - 125
9 16 - 18 Sct. Catharinæ Kirke, Store Kirkestræde 13, Hjørring Koncert: Anne Linnet med trio. 

Traditionen tro, arrangerer Sind Skolerne i Aalborg en fantastisk julekoncert med Anne Linnet og hendes trio, i de flotte rammer i Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring. Anne Linnet formår hvert år, at trække fulde huse og der er ofte udsolgt i løbet af få uger.

Så hvis du vil opleve den hyggelige og fantastiske stemning, skal du være hurtig. Som de skriver på julekoncerter.dk:Anne Linnet og hendes trio er i november og december igen tilbage i de danske kirker. Det er efterhånden en tradition at Anne Linnet og hendes trio gæster de danske kirker ved juletid.

Anne Linnet har udtalt at hun holder af den særlige stemming der opstår i kirkerummene ved netop denne højtid. "Til koncerterne vil det være hendes egne julesange fra "Linnets Jul" der synges, men også sange med tekst af Johannes Møllehave og et par af de gamle julesange vi allesammen kender, vil fylde kirkerummene" I denne intime og akustiske koncertform vil Anne Linnet også fortælle anekdoter om sangene og om hvilke tanker omkring jul og tradition der ligger bag tilblivelsen af julesangene, ligesom publikum får lejlighed til at synge med på nogle af hendes største hits som f.eks. Tusind Stykker, Smuk & Dejlig og Barndommens Gade. 

Anne Linnet - guitar og sang
Jesper Bo Hansen - keyboard/kor
Julie Lindell - kor 

325
9 20 Vendelbohus, Nørregade 22, Hjørring Peter Belli & De Rejsende. 

Nummererede siddepladser ved cafeborde. 

Peter Belli lægger turnélivet på hylden. 

Så hvis du vil opleve en levende legende i dansk musikliv, så er det sidste chance.

Varighed: 2 X 45 min. 
Arrangør: Musikforeningen: I morgen er det jul, mor. 

Sidste turné med bandet.

185
9 20 Skråen i Nordkraft, Kjellerups Torv 5, Aalborg Suspekt. 

De suspekte spillemænd er klar til de danske landeveje. 

I februar udgav Suspekt deres sjette og yderst anmelderroste album '100% Jesus'.

295
10 14 Kulturhus Kappelborg, Skolevej 5, Skagen Julematinée m. Sæby Bigband.

Et bigband i stærkeste opstilling - det bliver igen i år et forrygende big-band-jule-brag, der venter publikum, når Sæby Bigband giver julematinékoncert på Kappelborg. Traditionen tro er julestemningen i top, og skøn gløgg fra Skagen Fiskerestaurant kan købes.

Julematinéen er i år krydret med en sjov Skagen Quiz - program kan ses på kappelborgskagen.dk. 

Det er foreningen Kappelborgs Venner, der står bag Julematinéen, og overskuddet herfra går til støtte til børnearrangementer på Kappelborg i 2018. 

90
10 19 gærum kirke nordjysk pigekor synger julen ind ?
10 19,30 fladstrand kirke, gl. skagensvej, frederikshavn frederikshavn bykor - julekoncert

kendte danske og udenlandske julesange

thomas m kursch spiller desuden bach på orglet

0
ma 11 19,30 flade kirke, vest for frederikshavn den unikke trio - julekoncert

Tina siel, sang
tine Lilholt, harpe og fløjte
Knud-Erik Thrane - keyboards

50
ti 12 20 aalborghallerne Dahl på Hack - Julekoncert

Julekoncerten byder på et miks af kendte kunstnere, der står klar til at sprede julestemning sammen med Søren Dahl. Der vil blive talt om juletraditioner og hygge ind imellem julesangene.

Pris: A: 375,- B: 345,- C: 320,- D: 290,- 

<
on 13 17 Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000 Aalborg

Coro Misto, dirigeret af Søren Birch

Coro Misto er et kammerkor bestående af sangere ved Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg Universitet og det øvrige musikliv i Aalborg.

Koret har eksisteret siden 1991. I den periode har det, gennem koncerter og radiooptagelser, markeret sig i det nordjyske musikmiljø som et kammerkor af høj standard.

Coro Misto bevæger sig indenfor det klassiske repertoire, kirkeligt som verdsligt, spændende fra tidlig musik over romantikken til nyere værker.

I 2000 blev Coro Misto optaget i Foreningen Danske Kammerkor og har desuden vundet konkurrencen “Holmboe i Horsens”.

50
on 13 19,30 Bangsbostrand Kirke, Søndergade 206, Frederikshavn Julekoncert - Børne/Ungdomskoret 

Korleder Signe Højmark 

Organist Niels Ole Sørensens med trio 

Årets julekoncert bliver med vores to dygtige kor under kyndig ledelse af korleder Signe Højmark Thaarup.

Vi skal lytte til kirkens børnekor, kirkens ungdomskor og korene sammen. Derudover vil der blive solistoptrædener. 

Trioen består af Kim Bang, bas, Esben Bach på trommer og Niels Ole Sørensen på kirkens Schimmel flygel. 

Der vil blive sunget en masse julemelodier og andre smukke sange der passer til julen. Mød op og vær med til at gøre denne aften til en hyggelig aften. Efter koncerten serveres der æbleskiver og glögg i Sydfløjen.

?
on 13 19,30 hirtshals kirke, Kirkevænget 3, 9850 Hirtshals Julekoncert med Anne Dorte Michelsen - TÆND ET LYS

Igennem de sidste mange år har Anne Dorte Michelsen og hendes duo spillet deres smukke og intime jule og vinter koncerter for fulde huse i danske kirker.

Især i vintertiden, når mørket har lagt sig, og vi mødes og tænder lys, er Anne Dortes blide stemme og nænsomme fortolkninger en smuk og rørende oplevelse.

Anne Dorte og hendes musikere spiller med stor indforståethed og evner at lade stilheden tale, og siden afløse af intenst samspil, der hele tiden sætter ordet i centrum, og folder sange og salmer ud, så man hører dem, som var det første gang.

Koncerterne frem mod jul rummer flere jule og vintersange og salmer med afsæt i Anne Dorte’s to meget succesfulde albums med danske salmer og sange : ’Fred hviler over land og by’ og ”Så stille som sne”

Velkommen til en jule og vinterkoncert med Anne Dorte Michelsen, der skaber varme, fælleskab og lys i mørket.

150
on 13 19,30 - 21,30 Hasseris Kirke, Thorsens Allé 2, Aalborg Koncert med Vox 11. 

Rytmisk vokalensemble i julestemning 

Dirigent Heidi Jondahl Bisgaard

100
on 13 19,30 Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, Aalborg Julekoncert 

Julens mest eventyrlige fortællinger får nyt liv, når én af Danmarks dygtigste og mest folkekære skuespillerinder, Ghita Nørby går på scenen i Musikkens Hus i selskab med blokfløjtenisten Michala Petri og guitaristen Lars Hannibal. 

Nu får du mulighed for at opleve Danmarks store skuespillerinde Ghita Nørby læse H.C. Andersens fantastiske juleeventyr ”Grantræet”, ”Den Lille Pige Med Svovlstikkerne” og ”Nattergalen”. Michala Petri og Lars Hannibal har sat musik sammen som undervejs i og omkring eventyrene skaber laguner til eftertænksomhed. 

Musikken er af Carl Nielsen og de to store barokmestrer J.S. Bach og G.F. Händel, som har skrevet henholdsvis Juleoratoriet og Messias. Måske får vi også et genhør med ”Peters Jul” til lejligheden sat sammen med julemusik?

Så tag plads i Intimsalen og lad julefreden sænke sig.

Udsolgt
on 13 20 aalborghallerne Sissels Jul

Den norske verdensstjerne Sissel Kyrkjebø kommer til Aalborg med hendes julekoncert, der byder på ægte julestemning med både klassiske julesange samt soul- og gospelperler.

Pris: A: 499,- B: 474,- C: 449,- D: 424,-

<
to 14 19,30 Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, Aalborg Händels Messias - Aalborg Symfoniorkester 

Händels udødelige værk Messias er ofte beskrevet som det største stykke musikdrama, der nogensinde er komponeret. Nu kan du opleve den musikalske fortælling i vores indbydende koncertsal, hvor avanceret lyssætning, videoprojektion og koreografiske elementer understreger og fremhæver dramatikken og de store følelser. Kom og få en ny, spektakulær oplevelse, hvor kombinationen af historie, tradition og nytænkende teknologi understreger dramaet og viser, at værket fortsat kan overraske og begejstre.

Dirigent: Bjarte Eike Solister: Berit Solbakken, sopran Katie Bray, mezzosopran Robert Murray, tenor Håvard Stensvold, basbaryton Aalborg Symfoniorkesters koncertkor: Filharmonisk Kor Aalborg og Thisted Kirkes Drenge-Mandskor Lysdesign: Anastasia Isachsen

Udsolgt
to 14 20 Hotel Hjallerup kro ANDERS BLICHFELDT CHRISTMAS GOSPEL

Der er lagt op til ukristeligt meget god musik, fest og ballade, når Anders Blichfeldt i julen 2017 har premiere på Christmas Gospel. Det er første gang Anders kaster sig ud i at synge det store fantastiske gospel julerepetoire.

Klassiske julesange.... og sange man ikke lige havde forventet i gospelversioner.

Gospel Sisters

Gospel Sisters er med og består af 3 super swingende sangerinder for hvem gospel betyder alt.

Sabina Mathew, Susanne Wiik Kalvåg og Anette Wiik Vesterager - tilsammen Gospel Sisters - har siden 1994 ligget i den absolutte top inden for genren, og de er berømte for deres medrivende sceneoptræden.

Endnu en Blichfeldt!

Årets Christmas Gospel koncerter byder på endnu en premiere, eller nærmere en debut, nemlig Anders' datter Alma, som er med som special guest. Alma er trods sine kun 15 år en fantastisk dygtig sangerinde og hun har lyst til at tage på turne med sin far, hvilket glæder "den gamle" rigtig meget.

Jønssons Fristelser

Som kapelmester er det Martin Jønsson, der sidder bag tangenterne på orgel og piano. Martin er særdeles godt bekendt med gospel genren, og har desuden spillet med en lang række prominente kunstnere. Med sig har han saxofonisten Ulrik Bust, der ligeledes er kendt i hele landet for sit eminente saxofon spil. På trommer er det Mads Andersen, der sørger for at hele orkesteret kommer til at swinge.

Dørene åbnes kl.: 18.00 Spisning kl.: 18.30

hjallerup musikforening

udsolgt
to 14 20 aalborghallerne Rigoletto, Italiensk kammeropera, der foregår i nutidens Italien. 
Operaen byder på både kærlighed, korruption og bedrag.

Rigoletto foregår i dagens Italien, som stadig er lige så fuld af forfængelighed og overfladiskhed som i 1500-tallet, hvor operaen oprindelig udspillede sig.

I opsætningen forvandles Verdis opera til et moderne drama, hvor Hertugen af Mantova er en velkendt italiensk politiker omgivet af en masse følgere.

Han opvarter alle kvinder i sine omgivelser, men helst de helt unge. Rigoletto, som er hans spindoktor og højre hånd, har en hemmelighed - en uskyldig datter, som han forgæves forsøger at beskytte.

I stykket møder vi skønheden og udyret, den første kærligheds kompromisløse passion, men også korruption og bedrag. Alt indrammet af Verdis mægtige og fortryllende musik.

I mange opsætninger gøres Rigoletto til en grotesk og modbydelig figur, men i denne opsætning skildres han på en anderledes måde. Her bliver han en ganske venlig, varm og medfølende person, der bare er havnet på det forkerte sted.

Operaen synges på italiensk.

Medvirkende: 
Guido Paevatalu 
Vibeke Kristensen 
Niels Jørgen Riis 
Anders Jakobsson 
Anette Bod 
Frederik Paevatalu Rolin 
Eivind Kandal 
4-mands orkester ved kapelmester Leif Greibe

Komponist: Guiseppe Verdi

Libretto: Francesco Maria Piava

Iscenesættelse og instruktion: Guido Paevatalu

Musikalsk arrangement: Carol Conrad

GUIDO INDLEDER FORESTILLINGEN MED EN KORT INTRODUKTION FRA SCENEN

Pris: A: 335,- B: 285,- 

<
to 14 20 Skråen i Nordkraft, Kjellerups Torv 5, Aalborg Thomas Dybdahl. 265
fr 15 19,30 - 21 Sct. Catharinæ Kirke, Store Kirkestræde 13, Hjørring Nordjysk Pigekors julekoncert i Sct. Catharinæ kirke. ?
fr 15 20 aalborghallerne Linie 3 Julekoncert

Julekoncert med Linie 3 og Trine Gadeberg.

Pris: O: 503,- A: 473,- B: 453,- C:433,-

<
fr 15 20 Skråen i Nordkraft, Kjellerups Torv 5, Aalborg Ib Grønbech & Ko. 

Ib Grønbech: "Jeg kan kun skrive sange ud fra noget, som jeg selv har oplevet. Så man kan roligt regne med, at jeg konstant står på lur bag hækken for at følge med i, hvad der foregår. 

215
fr 15 21 Det Musiske Hus, Frederikshavn De suspekte spillemænd er klar til de danske landeveje

I februar udgav Suspekt deres sjette og yderst anmelderroste album ’100% Jesus’. Et album som endnu engang stadfæstede bandets dominerende rolle på den danske hip hop scene og ikke mindst evnen til stadig at kunne forny sig selv. I kølvandet på tre komplet udsolgte koncerter i Aarhus, København og Aalborg melder den eftertragtede trio sig nu klar til at lægge Danmark ned med en efterårstour – startskuddet lyder i hjembyen Albertslund. Rune Rask, Andreas Bai-Duelund og Emil Simonsen – trioen bag det snart 20 år gamle hip hop band, har over de sidste to uger spillet for fulde huse i henholdsvis Aarhus, København og Aalborg. Koncerterne, der alle høstede 6 stjerner blandt anmelderne og fik glassene til at dirre blandt publikum, har givet bandet blod på tanden til at trille ud med tourbussen endnu engang – og ifølge Suspekt selv, bliver der ikke skruet ned for energiniveauet, når bandet drager på tour til efteråret. - Vi glæder for sindssygt til at komme ud på de danske spillesteder igen. 

Det er altid en fornøjelse, at komme ud på de danske landeveje – det er der Suspekt blev skabt og der vi hører til, hvilket også er grunden til vi betragter og selv som spillemænd, i ordets egentlig forstand, siger Emil Simonsen og fortsætter - Vores benzin er at komme ud til koncerterne møde vores fans og blive en del af stemningen. Vi har stor respekt får de mindre spillesteder og alle de mennesker der med stor dedikation og kærlighed til musikken, sørger for musik som vores kommer ud til alle i det danske land – vi er stolte over, hvor vi er i dag, men det er ikke noget vi tager for givet og det kommer vi til at hylde på vores efterårstour.

Bagkatalog og nyt familiemedlem ”Væk med hotellerne” – sådan skal det være, hvis man spørger drengene selv. De har nemlig planer om en efterårstour, der i sandheden omfavner essensen i tourlivet, ved at droppe hotellerne og bo udelukkende på bussen undervejs.

-Vi planlægger at tage en masse udstyr med, så vi også kan lave musik undervejs og fange stemningen. Kan det lade sig gøre kan mirakler muligvis opstå, både før, efter og under en koncert, siger Rune Rask og fortsætter – Vi har efterhånden opbygget os et mastodontisk bagkatalog af slagere, så det bliver svært at sortere i hvilke numre, der skal have en plads på banen, når der kridtes op til kamp. Trods et gammelt bagkatalog, har Suspekt flere gange bevist de ikke bange for at forny sig selv og der da også noget helt nyt på tapetet, når tourbussen ruller afsted til efteråret – som Suspekt selv beskriver det, har de nemlig fået nyt et familiemedlem i form af guitarristen Jakob Nyholm. - Jakob har tuneret i 8 år med metalbandet Hatesphere, så han har en del erfaring og vildskab, som vi tænker passer lige ind i bamseøjet på Suspekt familien. Jakob startede faktisk som vores baggearsmand sidste sommer, så da vi måtte vinke farvel til Vodkalars, som spillede spaden før, faldt valget helt naturligt på Jakob. Han kender jo til alle tosserne og er i forvejen sovset godt og grundigt ind i vores grusomheder, afslutter Rune Rask.

305
16 10 - 12,30 Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, Aalborg TubaJul 2017 

Endnu engang afholder vi TubaJul i i Aalborg, hvor vi inviterer alle, der spiller Tuba, Euphonium eller Baryton til at spille med. 

Arrangeret af Tubakraft

0
16 14 Skagens Museum, Brøndumsvej 4, Skagen Julekoncert med Jens Christian Wandt. 

Den traditionsrige julekoncert med tenor Jens Christian Wandt er tilbage på museet, hvor julens toner slås an. 

?
16 16-17.30 Hals Kirke, Østergade 30, Hals Julekoncert i Hals Kirke - Ann-Mette Elten. 

Hun vil synge de gode gamle julesange og salmer, som alle elsker, krydret med enkelte klassiske hits.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med foreningen SIND.

250
16 20 Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, Aalborg Ole Kock Hansen 

Pianisten og dirigenten Ole Kock Hansen er én af dansk jazz’ grand old men. I Musikkens Hus mødes han med tre forrygende jazzmusikere, og sammen vil de føre os gennem arrangementer, inspireret af danske og nordiske folkemelodier samt årstidssange, blandet med personlige favoritter fra den amerikanske sangskat. Ole Kock Hansen har sat et uudsletteligt præg på dansk jazz siden slutningen af 60’erne. Rækken af store internationale jazzstjerner, som han har sammenarbejdet med er lang. Fx kunne man i Musikken Hus i 2015 opleve Ole Kock Hansen sammen med Scott Hamilton.

Men Ole Kock Hansen er ikke kun kendt for sit fantastiske pianospil. Også som arrangør har han gjort sig særligt bemærket. Ikke mindst for sit arbejde med at inkorporere den danske musikarv i jazzen, blandt andet gennem sit virke som arrangør og orkesterleder (DR Big Bandet 1968-1996) – og i særdeleshed gennem sit mangeårige samarbejde med barndomsvennen Niels-Henning Ørsted Pedersen (NHØP). De bevarede et livslangt venskab og samarbejdede på utallige projekter.

Kock Hansen er sammen med NHØP den musiker, der stærkest har formået at indflette den danske og nordiske folkevise- og sangtradition i jazzsammenhæng. Det har han gjort med overraskende fantasi og en elegant fornemmelse for traditionernes særpræg.

Ved denne særlige koncert har Ole Kock Hansen sammensat en fremragende dansk jazzkvartet bestående saxofonisten Jesper Løvdal, bassiten Thomas Fonnesbæk og trommeslageren Kristian Leth. Alle blandt de mest efterspurgte musikere på den danske jazzscene med imponerende internationale markeringer.

Medvirkende

Ole Kock Hansen, piano-arrangør 
Jesper Løvdal, saxofon 
Thomas Fonnesbæk, bas 
Kristian Leth, trommer

Koncerten er en del af Musikkens Jazzklub.

200
16 20 Skråen i Nordkraft, Kjellerups Torv 5, Aalborg Rockmaskinen. 205
17 16 Dorf Gl. Skole, Dorfgade 3, Dorf Kirkeby, Dronninglund Kammermusik i Dorf gl. Skole. 

Morten Zeuthen - cello
Amalie Malling - klaver

Morten Zeuthen har været koncertmester i tre af de fire professionelle orkestre i København. Som solist og kammermusiker har han gæstet de fleste lande. Han har talrige indspilninger bag sig, bl.a. den Grammy-belønnede Bach Solosuiter. Som professor ved DKDM har han undervist begavede musikere, f.eks. Henrik Dam Thomsen og Toke Møldrup. Hans rulleblad afslører ham som sanger og guitarist i De Nordiske Spillemænd i hans ungdom.

Amalie Malling er uddannet hos Herman Koppel, Vasarhelyi, Leygraf og Brendel, har vundet mange priser og legater og koncerteret i Europa, USA , Canada, Japan og Kina. Som kammermusiker har hun samarbejdet med Kontrakvartetten, Selandia og Esbjergensemblet bl.a. og er docent ved DKDM.

Duo'en har tidligere optrådt i Dorf, og Morten Zeuthen har brilleret her ofte og er en af grundstøtterne i Musikhuset Dorf gl. Skole. 

Program:
L. van Beethoven: 12 Variationer over See the conquering hero comes WoO 45
Poul Rovsing Olsen: Sonate for cello/klaver opus 34
Edv. Grieg: Sonate for cello/klaver opus 43 a mol

150 kr pr. person inklusiv gløgg og julesmåkager.

Sæsonens sidste kammermusikkoncert i Dorf gl. Skole med cellisten Morten Zeuthen og pianisten Amalie Malling. 

150
17 16 Vendelbohus, Nørregade 22, Hjørring Søs Fenger Julekoncert. 

Kom i den rette julestemning med Søs Fengers dejlige julesange. 

295
17 19 Ingstrup Kirke, Gl. Ingstrupvej 20, Løkken Tina Siel - julekoncert.  75
17 19 - 21 Sæby Kirke, Strandgade 5, Sæby Julealsangskoncert med Sæbygarden. ?
ti 19 19,30 Vodskov Kirke, Vodskov Kirkevej 73, Vodskov Per Nielsen - Christmas Time 2017. 195
ti 19 19,30 - 20,30 Astrup Kirke, Bøgstedvej 302, Astrup, Hjørring Julekoncert m/Thisted Drenge- og mandskor.

 Årets julekoncert i Astrup bliver helt sikkert en stor oplevelse, da det er lykkedes at få Thisted Drenge- og mandskor til at give koncert i kirken!

ti 19 20 Vendelbohus, Hjørring PETER BELLI & DE REJSENDE

Cafeopstilling og balkon.

se video https://www.youtube.com/watch?v=gpFfWa_T3A0 

SIDSTE ALBUM & SIDSTE TOUR MED BANDET

Siden dengang i 60erne, hvor det hele startede, har Peter Belli givet tusindvis af koncerter, indspillet mere end 40 albums og kørt et ukendt antal kilometer rundt i landet for at optræde for publikum. Fødselsattesten siger 1943 – og i en alder af efterhånden 73 år, har Peter Belli besluttet sig for at skrue ned for tempoet.

”Hele dette år har vi sat af til at køre Danmark tyndt – og derefter tænker jeg så at køre band-bussen i garage. Jeg har mere eller mindre stået stand by de sidste 50 år, altid klar til spille overalt, hvor de kaldte på mig. Men efter 2017 vil jeg kun spille udvalgte koncerter, hvor jeg føler at sammenhængen er rigtig. Det er hårdt altid at skulle stå klar med et toptunet band – og derfor vil jeg nu sige farvel til den del af karrieren, med en sidste stor tour rundt til spillesteder og festivaler.”

Peter Belli lægger vægt på, at han ikke stopper helt med musikken:

”Det tror jeg aldrig kommer til at ske. For mig er det ligeså naturligt at synge som at trække vejret – og begge dele holder jeg nødigt op med… Men altid at være klar til at rykke ud, det siger jeg farvel til nu og gør det forhåbentlig med nogle fantastiske koncerter med mit dejlige band. Hvad der så sker derefter, det kan kun tiden vise…”

Kort biografi:

Peter Belli er en af de virkelige pionerer i dansk rock. Han fik sit gennembrud i 60erne, hvor han med sit lange hår og en af scenens mest markante stemmer, både blev et af tidens største idoler og nærmest identisk med det man dengang kaldte ”Pigtråd”.

Om sit mangesidede talent har han selv sagt at ”Min lagkage har mange farver”. Yes indeed – for gennem årene har han, udover at være sanger, bl.a. også været en meget brugt skuespiller, været tv-vært, cirkusdirektør og ikke mindst den danske stemme bag figurer som Blæksprutten i Bennys Badekar, Louie i Luftens Helte og Rafiki i Løvernes Konge.

Peter Belli udgav sin første single i 1964, har haft utallige hits igennem karrieren – og er stadig mere levende end de fleste, når han indtager scenerne rundt omkring. Som Gaffa skrev i en koncertanmeldelse i 2014:

”…viste denne aften, hvordan det næsten naturstridigt er muligt stadig at stå som en livsbekræftende performer, der holder klassiske rock’n’roll-dyder i live. Ikke som en kustode, der skuer vemodigt og rutinepræget tilbage på fortidens bedrifter, men som en arketype på en kunstner, der befinder sig bedst på scenen i et vitalt og nutidigt samarbejde med unge musikere omkring sig”,

Med sit stærke unge band, De Rejsende, i ryggen, har Peter Belli de sidste par år nærmest (og nærmest naturstridigt) været bedre end nogensinde på scenen. Poweren og den legendariske vokal står så stærkt som nogensinde – hvad massevis af danskere også kunne opleve ved selvsyn, da Peter Belli i 2012 var del af holdet i den populære tv-serie ”Toppen af poppen”.

Peter Belli fik i 2003 IFPIs ærespris for sin lange og flotte karriere i dansk musik – og i august 2016 fulgte Smukfest op, da de tildelte Peter Belli deres store hæderspris ”Polka Verner Legatet”, bl.a. med ordene:

”Tilnavnet ”Ulven” fik han i 1967 efter et af sine store hits – og netop smidigheden, råstyrken, hylet mod månen og det indædt snerrende, har hans signaturvokal til fælles med rovdyret.”

Live on stage: 
Peter Belli – the voice, 
Per Løkkegaard – vokal, guitar/kor, 
Marcus Winther-John – guitar, kor, 
Troels Skjærbæk – bas, kor og 
Jesper Thomsen – trommer.

Arrangør: I morgen er det jul, Mor

185
on 20 17 Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4, 9000 Aalborg Mariagerfjord Pigekor

“De her piger leverer i verdensklasse”.

Så anerkendende flot bedømmer en ekspert og international kapacitet på sit felt de kvaliteter, Mariagerfjord Pigekor rummer.

Nemlig ingen ringere end den svenske korleder og korsanger Peder Karlsson – grundlægger af og i 25 år sanger hos den internationalt berømte a cappella gruppe The Real Group med en kåring som verdens bedste vokalgruppe på cv’et. Og han fortsætter:

“Men derudover besidder de en helt enestående rytmisk formåen og evne til at kommunikere med publikum og levere musikken i en smuk kunstnerisk helhed”.

Ved denne koncert synger de en blanding af deres normale repertoire og en række sange med tilknytning til julen.

50
fr 22 17,30 og 20 Byrum Kirke, Byrum Hovedgade 46, Læsø Marie Carmen Koppel & Benjamin Koppel. 170
ti 26 20 - 24 herregården knivholt, hjørringvej 180, 9900 frederikshavn

Knivholts Venner har stiftet Knivholt Jazzklub som inviterer til

JAZZ - 2 juledag "som i gamle dage" - med "OLD RAGGED JAZZ MEN" 

Tirsdag den 26 december (2 juledag)

Unge som ældre kom på Knivholt, hele Østre Lade er klar til at modtage jer!!! 

Øl, vand, vin og kaffe købes på stedet til meget fornuftige priser.

Du skal være medlem af Knivholts Venner samt melde dig til arrangementet hos: 
Mogens Nyeng Hansen, monyha2002@yahoo.dk eller Mobil: 40 76 56 00

100
on 27 19 Huset, hasserisgade 10, aalborg Satchmo: Fazz and His Jazzcrusaders

Traditionel, swing /revival jazz, som er kendetegnende ved et heftigt drive og spilleglæde, der rækker langt ud over scenekanten. Festlig afslutning på 2017 og en go', forrygende start på det nye år. 

Nicholai ,,FAZZ'' Andersen (trompet/sang), 
Morten Lund Larsen (trombone/sang), 
Jacob Lillienskjold (klarinet), 
Jesper Bang Pedersen (bas), 
Morten Christensen (banjo), 
Martin Kollerup Sørensen (trommer) og 
Thomas Hust (piano).

(Selv om Husets billetsystem melder “Udsolgt”, sælges der entre-billetter ved indgangen..!)

200
to 28 13 - 16.45 Galleri Munken, Munkensvej 11, Hvorup Klit, Løkken Gallerikoncert med Advokatens New Orleans Jazzband inkl. frokostplatte. 

Advokatens New Orleans Jazz Band spiller stemningsfyldt New Orleans musik, der rammer lytterne i hjertekulen.

Arrangeret af Munkens Musik Galleri. 

(Entré: Medlemspris kr. 245,- Gæstetillæg kr. 50,- pr. prs.) 

<
fr 29 18 - 24 Hirtshals kro, Havnegade 2, Hirtshals

eller ?

hotel hirtshals

Julejazz & Bal. 

Jazzklubben inviterer til julebal. Kom til en aften med stemningsfuld jazzmusik, og en lækker 3 retters julemenu. Når den gode mad er sunket til bunds, vil der blive lagt op til at få sig en svingom.

Royal Garden Jazz Band spiller op, og Hotel Hirtshals lægger rammer til.

Billetsalg og bordbestilling:

Klipperen: Nørregade 4d, 9850 Hirtshals

Eller på telefon/mobilepay: 60145141 - Kan kontaktes mellem 15 og 19

Pris: 400 kr. (350kr for medlemmer af "Hva no do").

Fre. d. 29. december 2017, kl. 18-23.59. (Entré: 400 kr) 

<
           
       
   
 
           

tilmeld dit arrangement

Opdateret 09. december 2017 af Søren Berg Olesen